Forældre samarbejde
Det er meget vigtigt at personalet er opmærksom på og imødekommende overfor forældrene og støtter og rådgiver i de situationer hvor forældrene beder om hjælp.
En meget vigtig ting er også at både børn og forældre føler sig trygge i Troldehulen derfor finder vi det utroligt vigtigt, at den daglige kontakt når barnet bliver bragt og hentet fungerer hensigtsmæssigt.
Forældrene skal ikke være i tvivl om deres barn trives i Troldehulen. Det er trods alt deres små guldklumper vi får lov til at passe.
Personalets udgangspunkt i forældresamarbejde:
- Forældre og personale har en fælles interesse i at det pædagogiske arbejde, gøres så godt som muligt.
- Forældre vil det bedste for deres børn.
- Forældrene har brug for positive og interesserede tilkendegivelser fra hele personalegruppen.
- Forældre er interesseret i deres børns trivsel og udvikling i institutionen.
Det er vigtigt at skabe et forum, hvor forældre og personale kan lære hinandens verdener at kende. Forældrene har også brug for et liv uden børn.
Da det ofte kan være svært i dagligdagen at afse tid, til en mere nuanceret samtale om barnets almene udvikling, tilbyder vi efter 3 måneder, derfor en samtale, som vi indkalder til.
Vi ser forældresamtalen som en samtale hvor vi i fællesskab udveksler oplevelser/ vurderinger af barnets trivsel i Troldehulen.
Personalets forpligtelser og etik:
Vi - personalet skal tage initiativ til at afholde møder i den udstrækning det er nødvendigt for at samarbejde mellem personale og forældre kan blive bedst muligt.
Vi - personalet skal medvirke til at sikre og udvikle et ligeværdigt samarbejde imellem personale og forældre.
At arbejde sammen med forældre anser vi som en af de vigtigste opgaver.
- hvis ikke forældresamarbejdet er godt og vi i fællesskab kan løse de problemer, der måtte opstå er det meget svært for os som personale at arbejde tilfredsstillende med børnene.
Vi - Personalet skal drage omsorg for at forældre føler sig velkomne med børnene.
Personalets normer for forældresamarbejde:
Personalet skal præsentere sig for nye forældre.
Når et nyt forældrepar kommer i institutionen skal de kontaktes af en ansat.
Hvis tidspunktet er upassende skal det forklares, hvorfor der er noget, der er vigtigere.
Lav evt. en aftale.
Personalet skal kontakte en forældre, hvis det er længe siden vi har hørt fra vedkommende.
Nye børn modtager et velkomstbrev inden de starter i børnehaven.
Syge børn og deres forældre samt familier i krise har krav på særlig opmærksomhed.