Forskellige politikker
Troldehulen har en række forskellige politikker, som du kan læse om på dette punkts undersider eller herunder:
Du kan læse om Troldehulens:
- Kostpolitik
- Genbrugs- og Miljøpolitik
- Solpolitik
- Sorg - krise politik
- Rygepolitik
- Politik for MED indflydelse
- Orlovspolitik
- Alkoholpolitik
- Personalepolitik
- Syge/fraværspolitik
Sorg - krise politik
En politik for hvordan vi tackler sorg- og krisesituationer.
For at hjælpe personalet så godt på vej som muligt, hvis vi pludselig kommer ud for sorg eller krise, har vi udarbejdet en kriseplan. Planen tager også højde for, hvad vi gør ved pludselig skade eller ulykkessituationer. Kriseplanen beskriver desuden rammerne for, hvordan personalet kan få hjælp fra hinanden samt hjælp udefra, såfremt der opstår det behov som følge af svære opgaver.
Rygepolitik
Der ryges ikke i børnehaven og legepladsen. Eneste rygerum er i hallen.
Politik for MED indflydelse
Vi følger Ringkøbing - Skjern Kommunes politik for MED indflydelse
Sikkerhedspolitik
Vi følger Ringkøbing - Skjern Kommunes politik for sikkerhed.
Alkoholpolitik
Der indtages ikke alkohol i arbejdstiden i Troldehulen.
Kursuspolitik
I Troldehulen er det vigtigt for os med en fælles opkvalificering. Vi afholder en fast personaleweekend. Emnet for kurset aftales fra år til år alt efter husets behov. Stedet varierer også fra år til år. Der er mødepligt til denne weekend, som giver afspadsering.
Desuden kan man deltage i forskellige kurser med relevante emner for grupperne. I disse kurser deltager som regel to personer, og der forventes et "spotkursus" til den øvrige personalegruppe på et efterfølgende personalemøde.
Ved alle kursustilbud vurderes altid udfra, hvad huset som helhed har brug for., før kurset bliver godkendt.
Personalepolitik
Rummelighed: Troldehulen går ind for rummelighed i arbejdsmarkedet. Derfor tager vi imod mange forskellige praktikanter, som fx , personer i jobtræning eller job prøve, afsonere, produktionsskolen og folkeskolen. Desuden ansætter vi personer i skånejob og flexjob.
Syge/fraværspolitik
Troldehulen følger Ringkøbing - Skjern Kommunes syge- og fraværspolitik. Desuden er det et område som følges op kontinuerligt i lokal MED udvalg.