Måltidet er både en social og en kulturel ramme om det at spise, og denne ramme kan være lige så vigtig for barnets udvikling, som det der spises.
Et måltid er et udtryk for fællesskab, en situation hvor man er samlet og deler maden.
Måltidets succes afhænger ikke kun af, om maden er sund, indbydende og smager godt. Skal måltidet blive en positiv oplevelse er det også vigtigt at stemningen er god og at rammerne f.eks. omgivelser og tid, er tilstede for at skabe en rar atmosfære.
De voksnes humør og reglerne for måltidet har også stor betydning for, hvordan børnene oplever den fælles spisepause.
Børn kostvaner
Danske børn får en kost, der stort set dækker deres vitamin- og mineralbehov, men kosten er ofte for fed og indeholder for meget sukker. Børn og unge spiser (ligesom voksne) for meget smør, margarine og for mange fede mejeri- og kødprodukter. Børnene får også for meget slik og sodavand.
På nogle områder er børns madvaner blevet bedre siden 1995. De spiser mere frugt og grønt - selvom det fortsat ikke er nok. Samtidig får de for få kartofler, kornprodukter og fisk. Børn spiser også for lidt fisk og det betyder, at de får for lidt jod og D-vitamin.
TROLDEHULENS BØRN OG VOKSNE SPISER 5 GANGE OM DAGEN.
De fleste 1-14 årige spiser 3 måltider om dagen
Analyser viser, at mindre børn har mere regelmæssige kostvaner. Mellem 60-90 procent af de 1-14 årige spiser alle tre hovedmåltider. Der er altså ikke så mange, der dropper hovedmåltiderne, som man af og til får indtryk af.
Mellemmåltider
Kostundersøgelsen viser, at mellemmåltiderne ikke altid består af fed og sukkerrig mad. En stor del af danskernes frugtindtag spises som mellemmåltider og fastfood er ikke kun forbeholdt mellemmåltiderne. Mellemmåltiderne er ikke det fedeste måltid. Det er aftensmaden og det er til aften, at både børn, unge og voksne får en stor del af deres fedtindtag.
Sukker optager plads
Mellemmåltidet er er det mest sukkerrige måltid. Sukker er ikke nødvendigvis usundt. Op til 10 procent af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Sukkerprodukter giver energi, men indeholder ingen næringsstoffer og få vitaminer og mineraler. Hvis man spiser for mange søde sager, optager de pladsen fra andre sundere fødevarer, og så er der risiko for at børnenes kost som helhed bliver mangelfuld.
Børn spiser for meget slik
Børn og unges mad indeholder for meget sukker og siden 1995 er indtaget af sodavand og slik steget. De fleste børn og unge spiser slik flere gange om ugen. Lørdagsslik er blevet til hverdagsslik og mange drikker også sodavand og saft hver dag. Det meste af kostens sukker kommer fra mellemmåltiderne. Så det er her, der skal sættes ind, hvis sukkerindtaget skal begrænses.
Grønsager som mellemmåltid er en god ide
Meget af danskernes frugtindtag kommer fra mellemmåltiderne, hvorimod grønsager som mellemmåltid er mindre almindeligt. Man kunne ønske sig, at børn og unge lærte at spise grønsager som mellemmåltider, fordi de generelt får for få grønsager, og fordi det kunne formindske indtaget af sødt.
Mad er mere og andet end noget man bliver mæt af
Hvis børn og unge skal kunne træffe kompetente valg i forhold til mad, må der også være overensstemmelse mellem det, de lærer, og det de får serveret i institutionen eller kan købe i skoleboden. Pædagoger og lærere har et stort ansvar som rollemodeller for at introducere børnene til mad som mere og andet end blot noget, man skal fylde i sig for at blive mæt. Mulighederne er mange. Mad behøver ikke blot være noget, der skal overstås, så man kan komme i gang med undervisningen eller leg. Mad kan sagtens være undervisning eller leg.
TROLDEHULEN HAR FÅET MANGE SMILEYS
